mandag den 19. september 2011

Tilstedeværelsens tavshed bryder mit sind (Dollface)

Når jeg går ind af døren,
Idet jeg tager i håndtaget
Lukker jeg mit sind
Uden tanker, smiler jeg tomt

Dit blik er roligt, dog stadig er du angst
Jeg sætter mig stille, holder mine tanker ude
Du lytter ikke rigtig, men du vil gerne mærke mit nærvær
Lade som om jeg nyder det, håbe på at jeg nyder det

Du spørger mig, jeg taler ikke sandt,
Jeg lyver ikke for dig,
Jeg lyver overfor mig selv,

Igen strejfer tanken mig,
Om evigheden i den anden verden,
Den der er langt herfra

Du bryder mine tanker
Idet du taler med en svag stemme
Hvem har brug for hjælp,
Når man kan lukke sig inde
Siger du, kikker ned, og igen er du væk

Stille, rejser jeg mig,
Tager i dørhåndtaget
Idet jeg går ud
Falder alting sammen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar